DaOT1871NT1907 - Proverbs - 13

13:1  En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.

13:2  Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.

13:3  Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.

13:4  Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.

13:5  Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.

13:6  Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.

13:7  Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.

13:8  En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.

13:9  De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.

13:10  Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.

13:11  Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.

13:12  Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.

13:13  Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.

13:14  Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

13:15  En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.

13:16  Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.

13:17  Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.

13:18  Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.

13:19  Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.

13:20  Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.

13:21  Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.

13:22  Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.

13:23  Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.

13:24  Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.

13:25  Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.