DaOT1871NT1907 - Proverbs - 14

14:1  Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

14:2  Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.

14:3  I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.

14:4  Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.

14:5  Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.

14:6  Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.

14:7  Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.

14:8  Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.

14:9  Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.

14:10  Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.

14:11  De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.

14:12  Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

14:13  Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.

14:14  Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.

14:15  Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.

14:16  Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.

14:17  Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.

14:18  De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.

14:19  De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.

14:20  Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.

14:21  Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.

14:22  Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.

14:23  I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.

14:24  De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.

14:25  Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.

14:26  I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

14:27  Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

14:28  At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.

14:29  Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.

14:30  Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,

14:31  Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.

14:32  Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.

14:33  I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.

14:34  Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel

14:35  Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.