DaOT1871NT1907 - Proverbs - 17

17:1  Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.

17:2  En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.

17:3  Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.

17:4  Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.

17:5  Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.

17:6  Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.

17:7  Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.

17:8  Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.

17:9  Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.

17:10  Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.

17:11  Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.

17:12  Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.

17:13  Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.

17:14  Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.

17:15  Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.

17:16  Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?

17:17  En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.

17:18  Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.

17:19  Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.

17:20  Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

17:21  Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.

17:22  Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.

17:23  Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.

17:24  For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.

17:25  En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.

17:26  Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.

17:27  Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.

17:28  Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.