Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PROVERBS
Prev Up Next
Chapter 31
Prov DaOT1871 31:1  Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Prov DaOT1871 31:2  Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
Prov DaOT1871 31:3  Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Prov DaOT1871 31:4  Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
Prov DaOT1871 31:5  at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
Prov DaOT1871 31:6  Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Prov DaOT1871 31:7  at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
Prov DaOT1871 31:8  Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Prov DaOT1871 31:9  Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Prov DaOT1871 31:10  Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
Prov DaOT1871 31:11  Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
Prov DaOT1871 31:12  Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
Prov DaOT1871 31:13  Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
Prov DaOT1871 31:14  Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
Prov DaOT1871 31:15  Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Prov DaOT1871 31:16  Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
Prov DaOT1871 31:17  Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
Prov DaOT1871 31:18  Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
Prov DaOT1871 31:19  Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
Prov DaOT1871 31:20  Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
Prov DaOT1871 31:21  Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
Prov DaOT1871 31:22  Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
Prov DaOT1871 31:23  Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Prov DaOT1871 31:24  Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
Prov DaOT1871 31:25  Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Prov DaOT1871 31:26  Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
Prov DaOT1871 31:27  Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
Prov DaOT1871 31:28  Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Prov DaOT1871 31:29  „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
Prov DaOT1871 31:30  Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
Prov DaOT1871 31:31  Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.