DaOT1871NT1907 - Proverbs - 6

6:1  Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;

6:2  har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:

6:3  Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!

6:4  Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.

6:5  Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.

6:6  Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.

6:7  Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,

6:8  bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.

6:9  Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?

6:10  Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:

6:11  Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.

6:12  Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;

6:13  den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;

6:14  den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.

6:15  Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.

6:16  Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:

6:17  Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;

6:18  et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;

6:19  den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.

6:20  Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

6:21  Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!

6:22  Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.

6:23  Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;

6:24  at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.

6:25  Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!

6:26  Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.

6:27  Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?

6:28  Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?

6:29  Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.

6:30  Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;

6:31  men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.

6:32  Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.

6:33  Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.

6:34  Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;

6:35  han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.