DaOT1871NT1907 - Proverbs - 8

8:1  Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?

8:2  Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;

8:3  ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:

8:4  Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.

8:5  I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.

8:6  Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.

8:7  Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.

8:8  I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.

8:9  De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.

8:10  Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.

8:11  Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

8:12  Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.

8:13  Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.

8:14  Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

8:15  Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.

8:16  Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.

8:17  Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.

8:18  Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.

8:19  Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.

8:20  Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,

8:21  til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.

8:22  Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.

8:23  Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.

8:24  Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.

8:25  Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.

8:26  Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.

8:27  Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;

8:28  der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;

8:29  der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:

8:30  Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;

8:31  jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.

8:32  Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.

8:33  Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!

8:34  Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.

8:35  Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.

8:36  Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.