PROVERBS
Chapter 7
Prov | DaOT1871 | 7:5 | for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte. | |
Prov | DaOT1871 | 7:7 | og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand, | |
Prov | DaOT1871 | 7:8 | og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus, | |
Prov | DaOT1871 | 7:13 | Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham: | |
Prov | DaOT1871 | 7:18 | kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov; | |
Prov | DaOT1871 | 7:21 | Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber. | |
Prov | DaOT1871 | 7:22 | Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse, | |
Prov | DaOT1871 | 7:23 | indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv. | |
Prov | DaOT1871 | 7:25 | Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier; | |
Prov | DaOT1871 | 7:26 | thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget. | |