Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PROVERBS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 7
Prov DaOT1871 7:1  Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
Prov DaOT1871 7:2  Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
Prov DaOT1871 7:3  Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Prov DaOT1871 7:4  Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
Prov DaOT1871 7:5  for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
Prov DaOT1871 7:6  Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
Prov DaOT1871 7:7  og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
Prov DaOT1871 7:8  og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
Prov DaOT1871 7:9  i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
Prov DaOT1871 7:10  Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
Prov DaOT1871 7:11  støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
Prov DaOT1871 7:12  Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
Prov DaOT1871 7:13  Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
Prov DaOT1871 7:14  Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
Prov DaOT1871 7:15  derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
Prov DaOT1871 7:16  Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
Prov DaOT1871 7:17  jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
Prov DaOT1871 7:18  kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
Prov DaOT1871 7:19  thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
Prov DaOT1871 7:20  han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
Prov DaOT1871 7:21  Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
Prov DaOT1871 7:22  Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
Prov DaOT1871 7:23  indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
Prov DaOT1871 7:24  Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
Prov DaOT1871 7:25  Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
Prov DaOT1871 7:26  thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
Prov DaOT1871 7:27  Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre.