DaOT1871NT1907 - Proverbs - 23

23:1  Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,

23:2  og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.

23:3  Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.

23:4  Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!

23:5  Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.

23:6  Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!

23:7  Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.

23:8  Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.

23:9  Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

23:10  Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!

23:11  Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.

23:12  Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!

23:13  Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.

23:14  Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget.

23:15  Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,

23:16  og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.

23:17  Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!

23:18  Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.

23:19  Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.

23:20  Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.

23:21  Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.

23:22  Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

23:23  Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.

23:24  Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.

23:25  Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!

23:26  Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.

23:27  Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.

23:28  Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.

23:29  Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?

23:30  De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.

23:31  Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.

23:32  Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;

23:33  dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;

23:34  og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:

23:35  „De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟