DaOT1871NT1907 - Matthew - 9

9:1  Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.

9:2  Og se, de bare til ham en værkbruden, som laa paa en Seng; og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den værkbrudne: „Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig.‟

9:3  Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: „Denne taler bespotteligt.‟

9:4  Og da Jesus saa deres Tanker, sagde han: „Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?

9:5  Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Staa op og gaa?

9:6  Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder,‟ da siger han til den værkbrudne: „Staa op, og tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟

9:7  Og han stod op og gik bort til sit Hus.

9:8  Men da Skarerne saa det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en saadan Magt.

9:9  Og da Jesus gik videre derfra, saa han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: „Følg mig!‟ Og han stod op og fulgte ham.

9:10  Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.

9:11  Og da Farisæerne saa det, sagde de til hans Disciple: „Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?‟

9:12  Men da Jesus hørte det, sagde han: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge.

9:13  Men gaar hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.‟

9:14  Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: „Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?‟

9:15  Og Jesus sagde til dem: „Kunne Brudesvendene sørge, saa længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.

9:16  Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.

9:17  Man kommer heller ikke ung Vin paa gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin paa nye Læderflasker, saa blive begge Dele bevarede.‟

9:18  Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: „Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende.‟

9:19  Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.

9:20  Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar, traadte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;

9:21  thi hun sagde ved sig selv: „Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst.‟

9:22  Men Jesus vendte sig om, og da han saa hende, sagde han: „Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig.‟ Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.

9:23  Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og saa Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:

9:24  „Gaar bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover.‟ Og de lo ad ham.

9:25  Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Haanden; og Pigen stod op.

9:26  Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.

9:27  Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som raabte og sagde: „Forbarm dig over os, du Davids Søn!‟

9:28  Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: „Tro I, at jeg kan gøre dette?‟ De sige til ham: „Ja, Herre!‟

9:29  Da rørte han ved deres Øjne og sagde: „Det ske eder efter eders Tro!‟

9:30  Og deres Øjne bleve aabnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: „Ser til, lad ingen faa det at vide.‟

9:31  Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.

9:32  Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.

9:33  Og da den onde Aand var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: „Aldrig er saadant set i Israel.‟

9:34  Men Farisæerne sagde: „Ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟

9:35  Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.

9:36  Men da han saa Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Faar, der ikke have Hyrde.

9:37  Da siger han til sine Disciple: „Høsten er stor, men Arbejderne ere faa;

9:38  beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.‟