DaOT1871NT1907 - Matthew - 23

23:1  Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:

23:2  „Paa Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.

23:3  Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.

23:4  Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem paa Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.

23:5  Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne paa deres Klæder store.

23:6  Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Maaltiderne og paa de fornemste Pladser i Synagogerne

23:7  og lade sig hilse paa Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.

23:8  Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.

23:9  Og I skulle ikke kalde nogen paa Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.

23:10  Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.

23:11  Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.

23:12  Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.

23:13  Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaa ikke derind, og dem, som ville gaa ind, tillade I det ikke.

23:14  [Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede paa Skrømt længe; derfor skulle I faa des haardere Dom.]

23:15  Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og naar han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt saa slemt, som I selv ere.

23:16  Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.

23:17  I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?

23:18  Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpaa, han er forpligtet.

23:19  I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?

23:20  Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.

23:21  Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.

23:22  Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder paa den.

23:23  Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.

23:24  I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!

23:25  Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet, men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.

23:26  Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at ogsaa det udvendige af dem kan blive rent.

23:27  Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.

23:28  Saaledes synes ogsaa I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.

23:29  Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:

23:30  Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.

23:31  Altsaa give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslaaet Profeterne.

23:32  Saa gører da ogsaa I eders Fædres Maal fuldt!

23:33  I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?

23:34  Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slaa ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,

23:35  for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.

23:36  Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.

23:37  Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.

23:38  Se, eders Hus lades eder øde!

23:39  Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!‟