Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
GENESIS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 29
Gene DaOT1931 29:1  Derpaa fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land.
Gene DaOT1931 29:2  Da fik han Øje paa en Brønd paa Marken og tre Hjorde af Smaakvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet laa der en stor Sten,
Gene DaOT1931 29:3  som man først væltede bort, naar alle Hjordene var samlede, for siden, naar Dyrene var vandet, at vælte den paa Plads igen.
Gene DaOT1931 29:4  Jakob spurgte dem: »Hvor er I fra, Brødre?« De svarede: »Fra Karan!«
Gene DaOT1931 29:5  Da spurgte han dem: »Kender I Laban, Nakors Søn?« De svarede: »Ja, ham kender vi godt.«
Gene DaOT1931 29:6  Han spurgte da: »Gaar det ham vel?« De svarede: »Ja, det gaar ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!«
Gene DaOT1931 29:7  Da sagde han: »Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud paa Græsgangene!«
Gene DaOT1931 29:8  Men de svarede: »Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først naar de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene.«
Gene DaOT1931 29:9  Medens han saaledes stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;
Gene DaOT1931 29:10  og saa snart Jakob saa sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord.
Gene DaOT1931 29:12  og han fortalte hende, at han var hendes Faders Frænde, en Søn af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det;
Gene DaOT1931 29:13  og saa snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Saa fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;
Gene DaOT1931 29:14  og Laban sagde: »Ja, du er mit Kød og Blod!« Han blev nu hos ham en Maanedstid.
Gene DaOT1931 29:15  Saa sagde Laban til Jakob: »Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig, hvad du vil have i Løn!«
Gene DaOT1931 29:16  Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel;
Gene DaOT1931 29:17  Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og saa dejlig ud,
Gene DaOT1931 29:18  og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: »Jeg vil tjene dig syv Aar for din yngste Datter Rakel.«
Gene DaOT1931 29:19  Laban svarede: »Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!«
Gene DaOT1931 29:20  Saa tjente Jakob syv Aar for Rakel; og de syntes ham kun nogle faa Dage, fordi han elskede hende.
Gene DaOT1931 29:21  Derefter sagde Jakob til Laban: »Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gaa ind til hende!«
Gene DaOT1931 29:22  Saa indbød Laban alle Mændene paa Stedet til Gæstebud.
Gene DaOT1931 29:23  Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.
Gene DaOT1931 29:24  Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.
Gene DaOT1931 29:25  Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: »Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg har tjent hos dig? Hvorfor har du bedraget mig?«
Gene DaOT1931 29:26  Laban svarede: »Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste;
Gene DaOT1931 29:27  men lad nu Bryllupsugen gaa til Ende, saa vil jeg ogsaa give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv Aar til.«
Gene DaOT1931 29:28  Det gik Jakob ind paa, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter Rakel til Hustru.
Gene DaOT1931 29:29  Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde.
Gene DaOT1931 29:30  Saa gik Jakob ogsaa ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpaa blev han i Labans Tjeneste syv Aar til.
Gene DaOT1931 29:31  Da HERREN saa, at Lea blev tilsidesat, aabnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.
Gene DaOT1931 29:32  Saa blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: »HERREN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!«
Gene DaOT1931 29:33  Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: »HERREN hørte, at jeg var tilsidesat, saa gav han mig ogsaa ham!« Derfor gav hun ham Navnet Simeon.
Gene DaOT1931 29:34  Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: »Nu maa da endelig min Mand holde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner.« Derfor gav hun ham Navnet Levi.
Gene DaOT1931 29:35  Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: »Nu vil jeg prise HERREN!« Derfor gav hun ham Navnet Juda. Saa fik hun ikke flere Børn.