DaOT1931NT1907 - Judges - 5

5:1  Da sang Debora og Barak, Abinoams Søn, denne Sang:

5:2  Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover HERREN!

5:3  Hør, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN, lovsynge HERREN, Israels Gud!

5:4  HERRE, da du brød op fra Se'ir, skred frem fra Edoms Mark, da rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand;

5:5  Bjergene bæved for HERRENS Aasyn, for HERREN Israels Guds Aasyn!

5:6  I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage laa Vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides Stier;

5:7  der var ingen Fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en Moder i Israel.

5:8  Ofre til Gud hørte op, med Bygbrødet fik det en Ende. Saa man vel Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind? —

5:9  For Israels Førere slaar mit Hjerte, for de villige af Folket! Lover HERREN!

5:10  I, som rider paa rødgraa Æsler, I, som sidder paa Tæpper, I, som færdes paa Vejene, syng!

5:11  Hør, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de HERRENS Frelsesværk, hans Værk som Israels Fører. Da drog HERRENS Folk ned til Portene.

5:12  Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, staa op! Fang dig Fanger, du Abinoams Søn!

5:13  Da drog Israel ned som Helte, som vældige Krigere drog HERRENS Folk frem.

5:14  Fra Efraim steg de ned i Dalen, din Broder Benjamin var blandt dine Skarer. Fra Makir drog Høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der bar Herskerstav;

5:15  Issakars Førere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte ham ned i Dalen. Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store.

5:16  Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes Fløjter? Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store!

5:17  Gilead blev paa hin Side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige.

5:18  Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med paa Markens Høje.

5:19  Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana'ans Konger ved Ta'anak, ved Megiddos Vande — de fanged ej Sølv som Bytte!

5:20  Fra Himmelen kæmped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod Sisera!

5:21  Kisjons Bæk rev dem bort, Kisjons Bæk, den ældgamle Bæk. Træd frem, min Sjæl, med Styrke!

5:22  Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart.

5:23  »Forband«, sagde HERRENS Engel »forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom HERREN til Hjælp — kom HERREN til Hjælp som Helte!«

5:24  Velsignet blandt Kvinder være Jael, Keniten Hebers Hustru, velsignet blandt Kvinder i Telte!

5:25  Han bad om Vand, hun gav ham Mælk, frembar Surmælk i kostbar Skaal.

5:26  Med Haanden griber hun Pælen, med sin højre Arbejdshammeren, fælder Sisera, kløver hans Hoved, knuser, gennemborer hans Tinding.

5:27  For hendes Fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der laa han fældet!

5:28  Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred hun ud: »Hvi tøver hans Vogn med at komme? Hvi nøler hans Forspands Hovslag?«

5:29  Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig samme Svar: »Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to til Mands,

5:30  Bytte af spraglede Tøj er til Sisera, et broget Klæde eller to til hans Hals!«

5:31  Saaledes skal alle dine Fjender forgaa, HERRE, men de, der elsker dig, skal være, som naar Sol gaar op i sin Vælde! Derpaa havde Landet Ro i fyrretyve Aar.