Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PSALMS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 10
Psal DaOT1931 10:1  Hvorfor staar du saa fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
Psal DaOT1931 10:2  Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
Psal DaOT1931 10:3  thi den gudløse praler af sin Sjæls Attraa, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
Psal DaOT1931 10:4  Den gudløse siger i Hovmod: »Han hjemsøger ej, der er ingen Gud«; det er alle hans Tanker.
Psal DaOT1931 10:5  Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham gaar dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
Psal DaOT1931 10:6  Han siger i Hjertet: »Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt.«
Psal DaOT1931 10:7  Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
Psal DaOT1931 10:8  han lægger sig paa Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
Psal DaOT1931 10:9  han lurer i Skjul som Løve i Krat, paa at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
Psal DaOT1931 10:10  han dukker sig, sidder paa Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
Psal DaOT1931 10:11  Han siger i Hjertet: »Gud glemmer, han skjuler sit Aasyn; han ser det aldrig.«
Psal DaOT1931 10:12  Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Haand, de arme glemme du ikke!
Psal DaOT1931 10:13  Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
Psal DaOT1931 10:14  Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Haand; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
Psal DaOT1931 10:15  Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, saa den ej findes!
Psal DaOT1931 10:16  HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
Psal DaOT1931 10:17  du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
Psal DaOT1931 10:18  for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.