DaOT1931NT1907 - Psalms - 7

7:1  En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.

7:2  HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

7:3  at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.

7:4  HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,

7:5  har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,

7:6  saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. — Sela.

7:7  HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!

7:8  Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!

7:9  HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!

7:10  Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.

7:11  Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;

7:12  retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.

7:13  Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;

7:14  men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.

7:15  Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;

7:16  han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.

7:17  Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.