DaNT1819 - Romans - 11

11:1  Jeg spørger derfor: mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! Thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Sæd, af Benjamins Stamme.

11:2  Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:

11:3  Herre! de have ihjelslaget dine Propheter og nedbrudt dine altre, og jeg er alene overbleven, og de efterstræbe mit Liv.

11:4  Men hvad siger det guddommelige Gjensvar til ham? Jeg levnede mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal.

11:5  Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage.

11:6  Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gjerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade; men er det af Gjerninger, da er det ikke mere Naade, ellers er Gjerningen ikke mere Gjerning.

11:7  Hvad altsaa? det, Israel søger efter, haver det ikke erholdt, men de Udvalgte have erholdt det; de øvrige bleve forhærdede;

11:8  som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, Øine til ikke at see, Øren til ikke at høre, indtil denne Dag.

11:9  Og David siger: deres Bord vorde dem til en Snare og til en Fælde og til et Anstød og til et Vederlag:

11:10  deres Øine vorde Mørke, saa de ikke see, og bøi altid deres Ryg!

11:11  Jeg spørger derfor: mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaren Hedningerne, paa det hine skulle vækkes til Nidkjærhed.

11:12  Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Skade er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!

11:13  Thi jeg taler til Eder, I af Hedningerne! saavidt jeg er Hedningernes Apostel, ærer jeg mit Embede,

11:14  om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkjærhed og frelse Nogle af dem.

11:15  Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er da deres Antagelse Andet, end Liv af Død?

11:16  Men dersom den første Grøde er hellig, da er Deigen ligesaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene ligesaa.

11:17  Men ere nogle af Grenene afbrudte, og er du, en vild Olieqvist, indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme,

11:18  da roes dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo du ikke Roden, men Roden dig.

11:19  Du vil sige: Grenene ere afbrudte, paa det jeg skulde blive indpodet.

11:20  Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke overmodig, men frygt!

11:21  Thi sparede Gud ikke de naturlige Grene, skal han maaskee ei heller spare dig.

11:22  See derfor Guds Godhed og Strenghed; Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal ogsaa du afhugges.

11:23  Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.

11:24  Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen er indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen Olietræets Grene, indpodes i deres eget Træ?

11:25  Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmlighed, (paa det I ikke skulle mene Eder kloge), at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er indgaaet;

11:26  og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: fra Zion skal Befrieren komme og afvende Ugudelighed fra Jakob;

11:27  og denne er min Pagt med dem, naar jeg har borttaget deres Synder.

11:28  Efter Evangelium ere de vel Fjender for Eders Skyld; men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld;

11:29  thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.

11:30  Og ligesom I tilforn vare ulydige mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed ved deres Vantro,

11:31  saaledes ere og disse nu blevne ulydige ved den Barmhjertighed som Eder er vederfaren, at ogsaa de maatte faae Barmhjertighed.

11:32  Thi Gud haver indesluttet Alle under Ulydighed, at han kunde forbarme sig over Alle.

11:33  O Rigdoms Dyb, baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!

11:34  Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver!

11:35  eller hvo gav ham først, at det igjen skulde betales ham?

11:36  Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.