DaOT1931NT1907 - I Corinthians - 10

10:1  Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet

10:2  og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet

10:3  og spiste alle den samme aandelige Mad

10:4  og drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af en aandelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.

10:5  Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

10:6  Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.

10:7  Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: „Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.‟

10:8  Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.

10:9  Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

10:10  Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

10:11  Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.

10:12  Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!

10:13  Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

10:14  Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!

10:15  Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.

10:16  Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?

10:17  Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.

10:18  Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

10:19  Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?

10:20  Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.

10:21  I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.

10:22  Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

10:23  Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

10:24  Ingen søge sit eget, men Næstens!

10:25  Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;

10:26  thi Herrens er Jorden og dens Fylde.

10:27  Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gaa derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.

10:28  Men dersom nogen siger til eder: „Dette er Offerkød,‟ da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.

10:29  Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?

10:30  Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

10:31  Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

10:32  Værer uden Anstød baade for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,

10:33  ligesom ogsaa jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.