Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
I CORINTHIANS
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 15
I Co DaOT1931 15:1  Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
I Co DaOT1931 15:2  ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
I Co DaOT1931 15:3  Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
I Co DaOT1931 15:4  og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
I Co DaOT1931 15:5  og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
I Co DaOT1931 15:6  derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
I Co DaOT1931 15:7  derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
I Co DaOT1931 15:8  men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
I Co DaOT1931 15:9  thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
I Co DaOT1931 15:10  Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
I Co DaOT1931 15:11  Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
I Co DaOT1931 15:12  Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
I Co DaOT1931 15:13  Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
I Co DaOT1931 15:14  Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
I Co DaOT1931 15:15  Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
I Co DaOT1931 15:16  Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
I Co DaOT1931 15:17  Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
I Co DaOT1931 15:18  da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
I Co DaOT1931 15:19  Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
I Co DaOT1931 15:20  Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
I Co DaOT1931 15:21  Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
I Co DaOT1931 15:22  Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
I Co DaOT1931 15:23  Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
I Co DaOT1931 15:24  Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
I Co DaOT1931 15:25  Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
I Co DaOT1931 15:26  Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
I Co DaOT1931 15:27  Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
I Co DaOT1931 15:28  naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
I Co DaOT1931 15:29  Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
I Co DaOT1931 15:30  Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
I Co DaOT1931 15:31  Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
I Co DaOT1931 15:32  Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
I Co DaOT1931 15:33  Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
I Co DaOT1931 15:34  Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
I Co DaOT1931 15:35  Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
I Co DaOT1931 15:36  Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
I Co DaOT1931 15:37  Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
I Co DaOT1931 15:38  Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
I Co DaOT1931 15:39  Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
I Co DaOT1931 15:40  Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
I Co DaOT1931 15:41  Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
I Co DaOT1931 15:42  Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
I Co DaOT1931 15:43  det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
I Co DaOT1931 15:44  der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
I Co DaOT1931 15:45  Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
I Co DaOT1931 15:46  Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
I Co DaOT1931 15:47  Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
I Co DaOT1931 15:48  Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
I Co DaOT1931 15:49  Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
I Co DaOT1931 15:50  Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
I Co DaOT1931 15:51  Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
I Co DaOT1931 15:52  i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
I Co DaOT1931 15:53  Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
I Co DaOT1931 15:54  Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
I Co DaOT1931 15:55  „Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?‟
I Co DaOT1931 15:56  Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
I Co DaOT1931 15:57  Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
I Co DaOT1931 15:58  Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.