Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PROVERBS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 13
Prov DaOT1931 13:1  Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
Prov DaOT1931 13:2  Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
Prov DaOT1931 13:3  Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
Prov DaOT1931 13:4  Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
Prov DaOT1931 13:5  Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
Prov DaOT1931 13:6  Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Prov DaOT1931 13:7  Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
Prov DaOT1931 13:8  Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
Prov DaOT1931 13:9  Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
Prov DaOT1931 13:10  Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
Prov DaOT1931 13:11  Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
Prov DaOT1931 13:12  At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Prov DaOT1931 13:13  Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
Prov DaOT1931 13:14  Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
Prov DaOT1931 13:15  God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Prov DaOT1931 13:16  Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
Prov DaOT1931 13:17  Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
Prov DaOT1931 13:18  Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
Prov DaOT1931 13:19  Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
Prov DaOT1931 13:20  Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
Prov DaOT1931 13:21  Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
Prov DaOT1931 13:22  Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Prov DaOT1931 13:23  Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
Prov DaOT1931 13:24  Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
Prov DaOT1931 13:25  Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.