DaOT1931NT1907 - Proverbs - 19

19:1  Bedre Fattigmand med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.

19:2  At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

19:3  Et Menneskes Daarskab øder hans Vej, men paa HERREN vredes hans Hjerte.

19:4  Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.

19:5  Det falske Vidne undgaar ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.

19:6  Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

19:7  Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.

19:8  Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter paa Indsigt, faar Lykke.

19:9  Det falske Vidne undgaar ej Straf, og den, der farer med Løgn, gaar under.

19:10  Vellevned sømmer sig ikke for Taabe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

19:11  Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.

19:12  Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug paa Græs er hans Gunst.

19:13  Taabelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.

19:14  Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.

19:15  Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl maa sulte.

19:16  Den vogter sin Sjæl, som vogter paa Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.

19:17  Er man god mod den ringe, laaner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.

19:18  Tugt din Søn, imens der er Haab, ellers stiler du efter at slaa ham ihjel.

19:19  Den, som er hidsig, maa bøde, ved Skaansel gør man det værre.

19:20  Hør paa Raad og tag ved Lære, saa du til sidst bliver viis.

19:21  I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENS Raad er det, der staar fast.

19:22  Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.

19:23  HERRENS Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.

19:24  Den lade rækker til Fadet, men fører ej Haanden til Munden.

19:25  Faar Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse faar den forstandige Kundskab.

19:26  Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en daarlig, vanartet Søn.

19:27  Hør op, min Søn, med at høre paa Tugt og saa fare vild fra Kundskabsord.

19:28  Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.

19:29  Slag er rede til Spottere, Hug til Taabers Ryg.