DaOT1931NT1907 - Proverbs - 17

17:1  Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

17:2  Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.

17:3  Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

17:4  Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

17:5  Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

17:6  De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

17:7  Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.

17:8  Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

17:9  Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

17:10  Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.

17:11  Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.

17:12  Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.

17:13  Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

17:14  At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

17:15  At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

17:16  Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?

17:17  Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

17:18  Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.

17:19  Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.

17:20  Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.

17:21  Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.

17:22  Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.

17:23  Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

17:24  Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.

17:25  Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

17:26  At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.

17:27  Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

17:28  Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.