DaOT1931NT1907 - Proverbs - 22

22:1  Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.

22:2  Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

22:3  Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.

22:4  Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

22:5  Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.

22:6  Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

22:7  Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.

22:8  Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.

22:9  Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

22:10  Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.

22:11  HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.

22:12  HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

22:13  Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«

22:14  Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.

22:15  Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.

22:16  Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.

22:17  Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!

22:18  Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.

22:19  For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

22:20  Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab

22:21  for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.

22:22  Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

22:23  thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

22:24  Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,

22:25  at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

22:26  Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!

22:27  Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

22:28  Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

22:29  Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.