DaOT1931NT1907 - Proverbs - 31

31:1  Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

31:2  Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

31:3  Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

31:4  Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

31:5  at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

31:6  Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

31:7  lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

31:8  Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

31:9  luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

31:10  Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.

31:11  Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.

31:12  Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

31:13  Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

31:14  Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

31:15  Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.

31:16  Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.

31:17  Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

31:18  Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.

31:19  Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

31:20  Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

31:21  Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

31:22  Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

31:23  Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.

31:24  Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

31:25  Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.

31:26  Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.

31:27  Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

31:28  Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

31:29  »Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«

31:30  Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

31:31  Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.