DaOT1931NT1907 - Proverbs - 8

8:1  Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?

8:2  Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

8:3  ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:

8:4  Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

8:5  I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!

8:6  Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;

8:7  ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

8:8  Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

8:9  de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.

8:10  Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

8:11  thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.

8:12  Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.

8:13  HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

8:14  Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

8:15  Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

8:16  ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.

8:17  Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

8:18  Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

8:19  Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

8:20  Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier

8:21  for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.

8:22  Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

8:23  jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

8:24  jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

8:25  førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

8:26  førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

8:27  Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

8:28  Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

8:29  da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

8:30  da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,

8:31  leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

8:32  Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!

8:33  Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!

8:34  Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.

8:35  Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;

8:36  men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.