DaOT1931NT1907 - Proverbs - 6

6:1  Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,

6:2  er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,

6:3  gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;

6:4  und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,

6:5  red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.

6:6  Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.

6:7  Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,

6:8  sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.

6:9  Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?

6:10  Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:

6:11  som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

6:12  En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,

6:13  som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,

6:14  som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;

6:15  derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.

6:16  Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:

6:17  Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,

6:18  et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,

6:19  falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.

6:20  Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,

6:21  bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

6:22  paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;

6:23  thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej

6:24  for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!

6:25  Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

6:26  Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

6:27  Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

6:28  Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?

6:29  Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.

6:30  Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?

6:31  Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.

6:32  Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;

6:33  han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.

6:34  Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;

6:35  ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.