Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PROVERBS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 14
Prov DaOT1931 14:1  Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
Prov DaOT1931 14:2  Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
Prov DaOT1931 14:3  I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
Prov DaOT1931 14:4  Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Prov DaOT1931 14:5  Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Prov DaOT1931 14:6  Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Prov DaOT1931 14:7  Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Prov DaOT1931 14:8  Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
Prov DaOT1931 14:9  Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
Prov DaOT1931 14:10  Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Prov DaOT1931 14:11  Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
Prov DaOT1931 14:12  Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Prov DaOT1931 14:13  Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Prov DaOT1931 14:14  Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Prov DaOT1931 14:15  Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Prov DaOT1931 14:16  Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
Prov DaOT1931 14:17  Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Prov DaOT1931 14:18  De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Prov DaOT1931 14:19  Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
Prov DaOT1931 14:20  Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Prov DaOT1931 14:21  Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Prov DaOT1931 14:22  De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
Prov DaOT1931 14:23  Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Prov DaOT1931 14:24  De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
Prov DaOT1931 14:25  Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Prov DaOT1931 14:26  Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
Prov DaOT1931 14:27  HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
Prov DaOT1931 14:28  At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
Prov DaOT1931 14:29  Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
Prov DaOT1931 14:30  Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Prov DaOT1931 14:31  At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Prov DaOT1931 14:32  Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Prov DaOT1931 14:33  Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
Prov DaOT1931 14:34  Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Prov DaOT1931 14:35  En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.