Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PSALMS
Prev Up Next
Chapter 88
Psal DaOT1871 88:1  En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren.
Psal DaOT1871 88:2  Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
Psal DaOT1871 88:3  Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Psal DaOT1871 88:4  Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær.
Psal DaOT1871 88:5  Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
Psal DaOT1871 88:6  løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
Psal DaOT1871 88:7  Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
Psal DaOT1871 88:8  Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. Sela.
Psal DaOT1871 88:9  Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
Psal DaOT1871 88:10  Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
Psal DaOT1871 88:11  Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? Sela.
Psal DaOT1871 88:12  Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
Psal DaOT1871 88:13  Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
Psal DaOT1871 88:14  Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
Psal DaOT1871 88:15  Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
Psal DaOT1871 88:16  Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
Psal DaOT1871 88:17  Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
Psal DaOT1871 88:18  De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen. Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.