DaOT1931NT1907 - Psalms - 88

88:1  En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman.

88:2  HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;

88:3  lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!

88:4  Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

88:5  jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

88:6  kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.

88:7  Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;

88:8  tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. — Sela.

88:9  Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,

88:10  mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

88:11  Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? — Sela.

88:12  Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

88:13  Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

88:14  Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

88:15  Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?

88:16  Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

88:17  din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

88:18  som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig; Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.