DaNT1819 - Luke - 5

5:1  Men det begav sig, der Folket trængte sig til ham, for at høre Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,

5:2  og saae to Skibe ligge paa Søen, som Fiskerne vare bortgangne fra for at toe deres Garn:

5:3  traadte han ind i eet af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidet fra Landet; og han satte sig og lærte Folket af Skibet.

5:4  Men der han lod af at tale, sagde han til Simon: far ud paa Dybet, og kaster Eders Garn ud til en Dræt.

5:5  Og Simon svarede og sagde til ham: Mester! vi have arbeidet den ganske Nat og fik Intet; men paa dit Ord vil jeg udkaste Garnet.

5:6  Og der de gjorde det, fangede de en stor Hob Fiske; men deres Garn sønderreves.

5:7  Og de vinkede ad deres Medbrødre, som vare i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.

5:8  Men der Simon Peter saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre! gak ud fra mig, thi jeg er en syndig Mand.

5:9  Thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, for den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre;

5:10  desligeste ogsaa Jakob og Johannes, Zebedæus’ Sønner, som vare Simons Stalbrødre. Og Jesus sagde til Simon: frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.

5:11  Og de førte Skibene til Landet og forlode alle Ting og fulgte ham.

5:12  Og det begav sig, der han var i een af Stæderne, see, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og der han saae Jesus, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: Herre! om du vil, kan du rense mig.

5:13  Og han udrakte sin Haand, og rørte ved ham og sagde: jeg vil; vorde reen! Og strax gik Spedalskheden bort af ham.

5:14  Og han bød ham, at han skulde Ingen sige det, men sagde: gak bort, og betee dig for Præsten, og offre for din Renselse, som Moses haver befalet, dem til Vidnesbyrd.

5:15  Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og meget Folk kom sammen at høre og at helbredes af ham for deres Sygdomme.

5:16  Men han veg bort i Ørknerne, og bad.

5:17  Og det begav sig paa een af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som vare komne fra alle Byer i Galilæa og Judæa, og fra Jerusalem, og Herrens Kraft viste sig i at helbrede.

5:18  Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og denne søgte de at bringe ind og lægge for ham.

5:19  Og der de formedelst Folket ikke kunde finde, hvorledes de skulde bringe ham ind, stege de op paa Taget, og lode ham tilligemed Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt Folket for Jesus.

5:20  Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladne.

5:21  Og de Skriftkloge og Pharisæerne begyndte at tænke, og sagde: hvo er denne, som taler Gudsbespottelser? hvo kan forlade Synder, uden Gud alene?

5:22  Men der Jesus fornam deres Tanker, svarede han og sagde til dem: hvad tænkte I udi Eders Hjerter?

5:23  Hvilket er lettere, at sige: dig ere dine Synder forladne? eller at sige: staa op og vandre?

5:24  Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synder, (sagde han til den Værkbrudne): jeg siger dig, staa op, tag din Seng op og gak til dit Huus.

5:25  Og han stod strax op for deres Øine, og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus, og prisede Gud.

5:26  Og en stor Forfærdelse betog dem alle, og de prisede Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: vi have i Dag seet utrolige Ting.

5:27  Derefter gik han ud og saae en Tolder, som hedte Levi, siddende i Toldboden, og sagde til ham: følg mig!

5:28  Og han forlod alle Ting, og stod op og fulgte ham.

5:29  Og samme Levi gjorde et stort Gjestebud for ham i sit Huus; og der var en stor Hob af Toldere og Andre, som sadde med dem tilbords.

5:30  Og deres Skriftkloge og Pharisæerne knurrede imod hans Disciple og sagde: hvorfor æde og drikke I med Toldere og Syndere?

5:31  Og Jesus svarede og sagde til dem: de Karske have ikke Læge behov, men de, som lide ilde.

5:32  Jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.

5:33  Men de sagde til ham: hvorfor faste Johannes’ Disciple saa ofte og holde Bønner, og Pharisæernes ligesaa; men dine æde og drikke?

5:34  Men han sagde til dem: kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saa længe Brudgommen er hos dem?

5:35  De Dage skulle komme, naar Brudgommen skal tages fra dem, da skulle de faste i de samme Dage.

5:36  Men han sagde og en Lignelse til dem: Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon, ellers river baade det nye det gamle sønder, og Kluden af det nye skikker sig ikke paa det gamle.

5:37  Og Ingen lader ny Viin i gamle Læderflasker; ellers sønderriver den nye Viin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne fordærves.

5:38  Men man skal lade ny Viin i nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede.

5:39  Og Ingen, som drikker den gamle, vil strax drikke den nye; thi han siger: den gamle er bedre.