DaNT1819 - Luke - 17

17:1  Men han sagde til Disciplene: det er umuligt, at Foragelser ei skulle komme; men vee den, ved hvilken de komme!

17:2  Det var ham bedre, om en Møllesteen blev hængt om hans Hals, og han blev kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse Smaa.

17:3  Vogter Eder selv. Men dersom din Broder synder imod dig, straf ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham.

17:4  Og dersom han syv Gange om Dagen syndede imod dig og syv Gange om Dagen vender tilbage til dig og siger: det fortryder mig, da skal du tilgive ham.

17:5  Og Apostlerne sagde til Herren: forøg os Troen.

17:6  Men Herren sagde: dersom I havde tro som et Senepskorn, da kunde I sige til dette Morbærtræ: ryk dig op med Rod, og plant dig i Havet; og det skulde være Eder lydigt.

17:7  Men hvo af Eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Kvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: gak hen og sæt dig tilbords?

17:8  Mon han ikke snarere sige til ham: bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg æder og drikker; og derefter maa du æde og drikke?

17:9  Mon han takke denne Tjener, at han gjorde det, som var ham befalet? Jeg mener det ikke.

17:10  Ligesaa og I, naar I have gjort alle Ting, som Eder ere befalede, siger: vi ere unyttige Tjenere; thi vi gjorde det, som vi vare skyldige at gjøre.

17:11  Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.

17:12  Og der han kom til en By, mødte han ti spedalske Mænd, som stode langt borte.

17:13  Og de opløftede Røsten og sagde: Jesus, Mester, forbarm dig over os!

17:14  Og der han saae dem, sagde ham til dem: gaaer hen og beteer Eder for Præsterne. Og det skete, der de gik bort, bleve de rensede.

17:15  Men een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage, og prisede Gud med høi Røst.

17:16  Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.

17:17  Da svarede Jesus og sagde: bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni?

17:18  Bleve ellers Ingen fundne, som vendte tilbage at give Gud Ære, uden denne Fremmede?

17:19  Og han sagde til ham: staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig!

17:20  Men da han blev adspurgt af Pharisæerne: naar kommer Guds Rige? svarede han dem og sagde: Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.

17:21  De skulle ikke heller sige: see her, eller see der er det; thi see, Guds Rige er inden i Eder.

17:22  Men han sagde til Disciplene: de Dage skulle komme, da I skulle begjere at see een af Menneskens Søns Dage, og I skulle ikke see den.

17:23  Og de skulle sige til Eder: see her, eller see der er han; men gaaer ikke hen, og følger ikke heller.

17:24  Thi ligesom Lynet, som lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.

17:25  Men ham bør det først at lide meget og forskydes af denne Slægt.

17:26  Og som det skete i Noahs Dage, saaledes skal det og skee i Menneskens Søns Dage.

17:27  De aade, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.

17:28  Desligeste og som det skete i Loths Dage: de aade, drak, kjøbte, solgte, plantede, byggede;

17:29  men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl af Himmelen, og ødelagde dem alle.

17:30  Saaledes skal det være paa den Dag, Menneskens Søn aabenbares.

17:31  Paa den samme Dag, hvo som er paa Taget og hans Redskaber i Huset, stige ikke ned at tage dem! og desligeste hvo som er paa Marken vende ikke om til det, som er bag ham.

17:32  Kommer Loths Hustru ihu.

17:33  Hvo som søger at frelse sit Liv, skal miste det; og hvo som mister det, skal holde det ved Live.

17:34  Jeg siger Eder: i den samme Nat skulle To være i een Seng; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.

17:35  To Kvinder skulle male tilsammen; den ene skal annammes, og den anden skal lades tilbage.

17:36  To skulle være paa Marken; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.

17:37  Og de svarede og sagde til ham: hvor, Herre? Men han sagde til dem: hvor Kroppen er, der skulle Ørnene forsamles.