DaNT1819 - Luke - 7

7:1  Men der han havde fuldendt al sin Tale i Folkets Paahør, gik han ind i Capernaum.

7:2  Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at døe.

7:3  Men der han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.

7:4  Men der de kom til Jesus, bade de ham flitteligen og sagde: han er vel værd, at du gjør ham dette;

7:5  thi han elsker vort Folk og haver bygget os vor Synagoge.

7:6  Da gik Jesus med dem; men der han nu ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle af sine Venner til ham, og lod ham sige: Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værd, at du gaaer ind under mit Tag.

7:7  Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig at komme til dig; men siig det med et Ord, da bliver min Dreng helbredet.

7:8  Thi jeg er og et Menneske, Øvrigheden undergiven, som haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: gak! saa gaaer han; og til den anden; kom! saa kommer han; og til min Tjener: gjør det! saa gjør han det.

7:9  Men der Jesus hørte det, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Folket, som ham fulgte: jeg siger Eder, saa stor en Tro haver jeg end ikke fundet i Israel.

7:10  Og der de, som vare udsendte kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk.

7:11  Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain, og der gik mange af hans Disciple med ham og meget Folk.

7:12  Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende.

7:13  Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: græd ikke.

7:14  Og han traadte til og rørte ved Baaren, (men de, som bare, stode stille), og han sagde: du unge Karl, jeg siger dig, staae op!

7:15  Og den Døde reiste sig op, og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham.

7:16  Men en Frygt betog Alle, og de prisede Gud og sagde: der er en stor Prophet opreist iblandt os, og Gud haver besøgt sit Folk.

7:17  Og denne Tale om ham kom ud i det ganske Judæa og i alt det omkringliggende Land.

7:18  Og Johannes’ Disciple forkyndte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig,

7:19  og sendte dem til Jesus, og lod sige: er du den, som kommer, eller skulle vi vente en Anden?

7:20  Men der disse Mænd kom til ham, sagde de: Johannes den Døber haver sendt os til dig, og lader sige: er du den, som kommer, eller skulle vi vente en Anden?

7:21  Men i den samme Time helbredte han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander, og skjenkte mange Blinde Synet.

7:22  Og Jesus svarede og sagde til dem: gaaer bort, og forkynder Johannes, hvad I have seet og hørt: Blinde see, Halte gaae, Spedalske renses, Døve høre, Døde staae op, Evangelium prædikes for de Fattige;

7:23  og salig er den, som ikke forarges paa mig.

7:24  Men der Johannes’ Bud gik bort, begyndte han at tale til Folket om Johannes: hvad ere I udgangne i Ørken at see? et Rør, som bevæges af Veiret?

7:25  Eller hvad ere I udgangne at see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som leve i herlige Klæder og i Vellyst, ere i Kongers Gaarde.

7:26  Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger Eder, mere end en Prophet.

7:27  Han er den, om hvem der er skrevet: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt; han skal berede din Vei for dig.

7:28  Thi jeg siger Eder: iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Prophet end Johannes den Døber; men den Mindste i Guds Rige er større end han.

7:29  Og alt Folket, som han hørte, endog Tolderne, gave Gud Æren, og bleve døbte med Johannes’ Daab.

7:30  Men Pharisæerne og de Lovkyndige foragtede Guds Raad med dem, og bleve ikke døbte af ham.

7:31  Men Herren sagde: hvem skal jeg derfor ligne denne Slægts Mennesker ved? og hvem ere de lige?

7:32  De ere de smaa Børn lige, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: vi fløitede for Eder, og I vilde ikke danse, vi sang klageligen for Eder, og I vilde ikke græde.

7:33  Thi Johannes den Døber kom, og hverken aad Brød, ei heller drak Viin, og I sige: han haver Djævelen.

7:34  Menneskens Søn er kommen, æder og drikker, og I sige: see, en Fraadser og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven!

7:35  Dog Viisdommen er retfærdiggjort af alle sine Børn.

7:36  Men En af Pharisæerne bad ham, at han vilde æde med ham; og han gik ind i Pharisæerens Huus, og sad tilbords.

7:37  Og see, der var en Kvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabaster-Krukke med Salve;

7:38  og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer, og aftørrede dem med sit Hovedhaar, og kyssede hans Fødder, og salvede dem med Salve.

7:39  Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.

7:40  Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon! jeg haver Noget at sige dig. Men han sagde: Mester! siig frem.

7:41  Jesus sagde: en Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var ham fem hundrede Penninge skyldig, men den anden halvtredsindstyve.

7:42  Men der de havde ikke at betale med, gav han dem begge det efter. Siig: hvilken af dem skal derfor elske ham meest?

7:43  Men Simon svarede og sagde: jeg holder for, den, som han eftergav meest. Men han sagde til ham: du dømte ret.

7:44  Og han vendte sig til Kvinden, og sagde til Simon: seer du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Huus; du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Graad, og tørrede dem af med sit Hovedhaar.

7:45  Du gav mig intet Kys; men denne aflod ikke, fra hun kom ind, at kysse mine Fødder.

7:46  Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.

7:47  Derfor siger jeg dig, ere hendes mange Synder hende forladne; thi hun elskede meget; men hvem Lidet forlades, elsker lidet.

7:48  Men han sagde til hende: dine Synder ere forladne!

7:49  Da begyndte de, som sadde tilbords med ham, at sige ved sig selv: hvo er denne, som endog forlader Synder?

7:50  Men han sagde til Kvinden: din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred.