DaNT1819 - Luke - 22

22:1  Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, nærmede sig.

22:2  Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.

22:3  Men Satanas foer i Judas med Tilnavn Ischariotes, som var en af de Tolv.

22:4  Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.

22:5  Og de bleve glade, og lovede at give ham Penge.

22:6  Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.

22:7  Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet.

22:8  Og han sendte Peter og Johannes og sagde: gaaer hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne æde det.

22:9  Men de sagde til ham: hvor vil du, at vi skulle berede det?

22:10  Men han sagde til dem: see, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham i Huset, hvor han gaaer ind,

22:11  og siger til Huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?

22:12  Og han skal vise Eder en stor Sal tillavet; der bereder det.

22:13  Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.

22:14  Og der Timen kom, satte han sig tilbords, og de tolv Apostler med ham.

22:15  Og han sagde til dem: jeg haver hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med Eder, førend jeg lider.

22:16  Thi jeg siger Eder, at jeg skal ingenlunde mere æde af det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.

22:17  Og han tog Kalken, takkede og sagde: tager dette, og deler det imellem Eder.

22:18  Thi jeg siger Eder, at jeg skal ikke drikke af Viintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.

22:19  Og han tog Brødet, takkede og brød det, og gav dem det og sagde: dette er mit Legeme, hvilket gives for Eder; dette gjører til min Ihukommelse.

22:20  Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt Nadvere, og sagde: denne Kalk er det Nye Testament i mit Blod, hvilket udgydes for Eder.

22:21  Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.

22:22  Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!

22:23  Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre?

22:24  Der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem skulde holdes for at være den Største?

22:25  Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige Herrer.

22:26  I derimod ikke saaledes; men den Største iblandt Eder være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.

22:27  Thi hvilken er størst: den, som sidder tilbords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er i blandt Eder som den, der tjener.

22:28  Men I ere de, som ere blevne varagtige hos mig i mine Fristelser.

22:29  Og jeg beskikker Eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det,

22:30  at I skulle æde og drikke ved mit Bord i mit Rige, og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer.

22:31  Men Herren sagde: Simon, Simon! see, Satanas begjerede Eder, at sigte Eder som Hvede.

22:32  Men jeg bad for dig, at din Tro skal ikke aflade; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.

22:33  Men han sagde til ham: Herre! jeg er rede at gaae med dig, baade i Fængsel og i Døden.

22:34  Men han sagde: Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange haver negtet, at du kjender mig.

22:35  Og han sagde til dem; der jeg udsendte Eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes Eder Noget? Men de sagde: Intet.

22:36  Da sagde han til dem: men nu, hvo som har en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo som ikke haver Sværd, sælge sit Klædebon, og kjøbe et.

22:37  Thi jeg siger Eder: det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: han er og regnet iblandt Overtrædere; thi hvad der er skrevet om mig, haver Ende.

22:38  Men de sagde: Herre! see, her ere to Sværd. Men han sagde til dem: det er nok.

22:39  Og han gik ud, og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.

22:40  Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.

22:41  Og han sled sig fra dem omtrent et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

22:42  Fader, vilde du tage denne Kalk, fra mig! dog skee ikke min Villie, men din!

22:43  Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham.

22:44  Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden.

22:45  Og der han stod op fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

22:46  Og han sagde til dem: hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.

22:47  Men der han endnu talede, see, da kom Skaren; og een af de Tolv, ved Navn Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

22:48  Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?

22:49  Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?

22:50  Og een af dem slog den Ypperstepræstes Tjener, og afhuggede hans høire Øre.

22:51  Men Jesus svarede og sagde: tillader dem saa vidt! Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

22:52  Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne som mod en Røver med Sværd og Stænger.

22:53  Der jeg var dagligen hos Eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er Eders Time og Mørkets Magt.

22:54  Men de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i den Ypperstepræstes Huus; men Peter fulgte langtfra efter.

22:55  Men de tændte en Ild midt i Palladset, og satte sig tilsammen, og Peter sad midt iblandt dem.

22:56  Men en Pige saae ham sidde ved Ilden, og stirrede paa ham og sagde: denne var og med ham.

22:57  Men han fornegtede ham og sagde: Kvinde! jeg kjender ham ikke.

22:58  Og lidet derefter saae en Anden ham og sagde: du er og een af dem; men Peter sagde: Menneske! jeg er det ikke.

22:59  Og henved en Time derefter bekræftede en Anden hardt og sagde: i Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer.

22:60  Men Peter sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.

22:61  Og Herren vendte sig, og saae paa Peter; og Peter kom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.

22:62  Og Peter gik udenfor og græd bitterligen.

22:63  Og de Mænd, som holdt Jesus, bespottede ham og sloge ham.

22:64  Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet, og spurgte ham og sagde: spaa, hvo er den, som dig slog?

22:65  Og mange andre Bespottelser sagde de imod ham.

22:66  Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad,

22:67  og sagde: er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: siger jeg Eder det, troe I det ikke.

22:68  Men om jeg og spørger, svare I mig ikke, eller lade mig løs.

22:69  Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Krafts høire Haand.

22:70  Men de sagde alle: er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.

22:71  Men de sagde: hvad have vi ydermere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.