DaNT1819 - Luke - 20

20:1  Og det begav sig paa een af de Dage, der han lærte Folket i Templet og prædikede Evangelium, kom med eet de Ypperstepræster og Skriftkloge tilligemed de Ældste.

20:2  Og de talede til ham og sagde: siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?

20:3  Men han svarede og sagde til dem: ogsaa jeg vil spørge Eder om een Sag, siger mig og det:

20:4  Johannes’ Daab, var den af Himmelen eller af Mennesker?

20:5  Men de overveiede ved sig selv og sagde: sige vi: af Himmelen, da siger han: hvorfor troede I ham da ikke?

20:6  Men sige vi: af Mennesker, da stener alt Folket os; thi det er fast i den Mening, at Johannes var en Prophet.

20:7  Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.

20:8  Og Jesus sagde til dem: saa siger jeg Eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.

20:9  Men han begyndte at sige til Folket denne Lignelse: Et Menneske plantede en Viingaard og leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands en Tid lang.

20:10  Og der Tiden kom, sendte han en Tjener til Viingaardsmændene, at de skulle give ham af Viingaardens Frugt; men Viingaardsmændene sloge ham, og lode ham tomhændet fra sig.

20:11  Og han blev ved, og sendte en anden Tjener; men de sloge ogsaa denne, og forhaanede ham, og lode ham tomhændet fra sig.

20:12  Og han blev ved, og sendte den tredie; men ogsaa denne saarede de, og udstødte ham.

20:13  Men Viingaardens Herre sagde: hvad skal jeg gjøre? jeg vil sende min Søn, den Elskelige, maaskee, naar de see ham, skulle de undsee sig.

20:14  Men der Viingaardsmændene saae ham, beraadte de sig indbyrdes og sagde: denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel, at Arven maa blive vores.

20:15  Og de stødte ham udenfor Viingaarden, og sloge ham ihjel. Hvad skal nu Viingaardens Herre gjøre ved dem?

20:16  Han skal komme og udrydde disse Viingaardsmænd, og leie Viingaarden til andre. Men der de det hørte, sagde de: det skee aldrig!

20:17  Men han saae paa dem og sagde: hvad er da dette, som er skrevet: den Steen, som Bygningsmændene forskøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen?

20:18  Hver, som falder paa denne Steen, bliver sønderstødt; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.

20:19  Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse imod dem.

20:20  Og de toge vare paa ham, og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Talen, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.

20:21  Og de spurgte ham og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer rettelig, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.

20:22  Er det os tilladt, at give Keiseren Skat, eller ei?

20:23  Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: hvi friste I mig?

20:24  Viser mig en Penning; hvis Billede og Overskrift haver den? Men de svarede og sagde: Keiserens.

20:25  Men han sagde til dem: saa giver da Keiseren det, Keiserens er, og Gud det, Guds er.

20:26  Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og taug.

20:27  Men nogle af Sadducæerne, hvilke negte, at der er Opstandelse, gik til ham og spurgte ham og sagde:

20:28  Mester! Moses haver foreskrevet os: dersom Nogen haver en Broder, som er gift, og samme døer barnløs, da skal dennes Broder tage Hustruen, og opreise sin Broder Sæd.

20:29  Nu vare her syv Brødre; og den første tog en Hustru, og døde barnløs.

20:30  Og den anden tog Hustruen; ogsaa han døde barnløs.

20:31  Og den tredie tog hende, og saaledes alle syv; og de døde uden at efterlade Børn.

20:32  Men sidst af dem alle døde ogsaa Kvinden.

20:33  I Opstandelsen nu, hvis Hustru af disse skal hun være? thi de have alle syv havt hende til Hustru.

20:34  Og Jesus svarede og sagde til dem: denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes.

20:35  Men de, som agtes værdige til at faae Deel i hiin Verden og i Opstandelsen fra de Døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes.

20:36  De kunne jo ikke mere døe; thi de ere Engle lige, og ere Guds Børn, efterdi de ere Opstandelsens Børn.

20:37  Men at de Døde opvækkes, haver og Moses givet tilkjende i Stedet om Tornebusken, der han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaaks Gud og Jakobs Gud.

20:38  Men han er ikke de Dødes Gud, men de Levendes; thi ham leve de alle.

20:39  Men nogle af de Skriftkloge svarede og sagde: Mester! du talede vel.

20:40  Og de turde ikke ydermere spørge ham om Noget.

20:41  Men han sagde til dem: hvorledes siger man Christus at være Davids Søn?

20:42  da dog David siger i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: sid hos min høire Haand,

20:43  indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

20:44  Altsaa kalder David ham en Herre; hvorledes er han da hans Søn?

20:45  Men i alt Folkets Paahør sagde han til sine Disciple:

20:46  vogter Eder for de Skriftkloge, som gjerne gaae omkring i lange Klæder, og lade sig gjerne hilse paa Torvene, og ville gjerne have de fornemste Sæder i Synagogerne, og sidde øverst tilbords ved Nadverne,

20:47  dem, som opæde Enkers Huse, og paa Skrømt bede længe; disse skulle faae des haardere Dom.