DaOT1871NT1907 - Psalms - 116

116:1  Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.

116:2  Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.

116:3  Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse.

116:4  Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!

116:5  Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

116:6  Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

116:7  Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.

116:8  Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.

116:9  Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.

116:10  Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.

116:11  Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.

116:12  Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?

116:13  Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.

116:14  Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.

116:15  Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.

116:16  Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.

116:17  Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.

116:18  Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,

116:19  i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!