DaOT1871NT1907 - Job - 35

35:1  Og Elihu svarede fremdeles og sagde:

35:2  Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —

35:3  at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?

35:4  Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:

35:5  Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.

35:6  Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?

35:7  Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?

35:8  Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.

35:9  Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.

35:10  Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

35:11  som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?

35:12  Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.

35:13  Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

35:14  Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!

35:15  Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:

35:16  Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.