DaOT1871NT1907 - Job - 32

32:1  Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.

32:2  Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.

32:3  Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.

32:4  Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.

32:5  Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.

32:6  Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.

32:7  Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!

32:8  Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.

32:9  De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.

32:10  Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

32:11  Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.

32:12  Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,

32:13  at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.

32:14  Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.

32:15  De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.

32:16  Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.

32:17  Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

32:18  Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.

32:19  Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.

32:20  Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.

32:21  Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;

32:22  thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.