DaOT1871NT1907 - Job - 15

15:1  Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

15:2  Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

15:3  idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!

15:4  Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.

15:5  Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.

15:6  Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.

15:7  Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?

15:8  Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?

15:9  Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?

15:10  Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.

15:11  Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?

15:12  Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?

15:13  Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.

15:14  Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?

15:15  Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:

15:16  Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?

15:17  Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:

15:18  Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,

15:19  dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.

15:20  Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.

15:21  Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.

15:22  Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.

15:23  Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.

15:24  Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;

15:25  thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;

15:26  han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;

15:27  thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,

15:28  og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.

15:29  Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.

15:30  Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.

15:31  Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.

15:32  Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.

15:33  Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

15:34  Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.

15:35  De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.