DaOT1871NT1907 - Job - 36

36:1  Og Elihu blev ved og sagde:

36:2  Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.

36:3  Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.

36:4  Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.

36:5  Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.

36:6  Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.

36:7  Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.

36:8  Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,

36:9  da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;

36:10  da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.

36:11  Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;

36:12  men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.

36:13  Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.

36:14  Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.

36:15  Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.

36:16  Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.

36:17  Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.

36:18  Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!

36:19  Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!

36:20  Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.

36:21  Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.

36:22  Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?

36:23  Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?

36:24  Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;

36:25  hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.

36:26  Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.

36:27  Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,

36:28  hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.

36:29  Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?

36:30  Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.

36:31  Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.

36:32  Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.

36:33  Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.