DaOT1871NT1907 - Job - 29

29:1  Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

29:2  Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,

29:3  da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;

29:4  som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;

29:5  da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;

29:6  da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;

29:7  da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.

29:8  De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.

29:9  De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.

29:10  Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.

29:11  Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.

29:12  Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.

29:13  Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.

29:14  Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.

29:15  Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.

29:16  Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.

29:17  Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.

29:18  Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.

29:19  Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.

29:20  Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.

29:21  De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.

29:22  Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;

29:23  de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.

29:24  Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.

29:25  Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.