DaOT1871NT1907 - Job - 12

12:1  Men Job svarede og sagde:

12:2  Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!

12:3  Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?

12:4  Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.

12:5  En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.

12:6  Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.

12:7  Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.

12:8  Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.

12:9  Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?

12:10  han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!

12:11  Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?

12:12  Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.

12:13  Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.

12:14  Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.

12:15  Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.

12:16  Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.

12:17  Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.

12:18  Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.

12:19  Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.

12:20  Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.

12:21  Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.

12:22  Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.

12:23  Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.

12:24  Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.

12:25  De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.