DaOT1871NT1907 - Job - 8

8:1  Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:

8:2  Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?

8:3  Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?

8:4  Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.

8:5  Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,

8:6  og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.

8:7  Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.

8:8  Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;

8:9  — thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —

8:10  skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?

8:11  Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?

8:12  Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.

8:13  Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.

8:14  Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.

8:15  Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.

8:16  Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.

8:17  Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.

8:18  Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.

8:19  Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.

8:20  Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.

8:21  Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.

8:22  De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.