DaOT1871NT1907 - Job - 13

13:1  Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.

13:2  Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.

13:3  Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.

13:4  Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.

13:5  Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!

13:6  Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.

13:7  Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?

13:8  Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?

13:9  Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?

13:10  Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.

13:11  Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?

13:12  Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.

13:13  Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!

13:14  Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.

13:15  Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!

13:16  Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!

13:17  Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.

13:18  Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.

13:19  Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.

13:20  Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:

13:21  Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!

13:22  Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!

13:23  Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!

13:24  Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

13:25  Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?

13:26  Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.

13:27  Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,

13:28  skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.