Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
JOB
Prev Up Next
Chapter 38
Job DaOT1871 38:1  Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
Job DaOT1871 38:2  Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
Job DaOT1871 38:3  Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
Job DaOT1871 38:4  Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
Job DaOT1871 38:5  Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
Job DaOT1871 38:6  Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
Job DaOT1871 38:7  der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
Job DaOT1871 38:8  Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
Job DaOT1871 38:9  der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
Job DaOT1871 38:10  der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
Job DaOT1871 38:11  og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
Job DaOT1871 38:12  Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
Job DaOT1871 38:13  til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
Job DaOT1871 38:14  saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
Job DaOT1871 38:15  og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
Job DaOT1871 38:16  Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
Job DaOT1871 38:17  Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
Job DaOT1871 38:18  Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
Job DaOT1871 38:19  Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
Job DaOT1871 38:20  at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
Job DaOT1871 38:21  Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
Job DaOT1871 38:22  Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
Job DaOT1871 38:23  hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
Job DaOT1871 38:24  Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
Job DaOT1871 38:25  Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
Job DaOT1871 38:26  for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
Job DaOT1871 38:27  for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
Job DaOT1871 38:28  Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
Job DaOT1871 38:29  Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
Job DaOT1871 38:30  Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
Job DaOT1871 38:31  Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
Job DaOT1871 38:32  Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
Job DaOT1871 38:33  Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
Job DaOT1871 38:34  Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
Job DaOT1871 38:35  Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
Job DaOT1871 38:36  Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
Job DaOT1871 38:37  Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
Job DaOT1871 38:38  idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?