DaOT1871NT1907 - Job - 4

4:1  Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

4:2  Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?

4:3  Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;

4:4  dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;

4:5  men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!

4:6  Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?

4:7  Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?

4:8  Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:

4:9  De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.

4:10  Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;

4:11  Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.

4:12  Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf

4:13  i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;

4:14  da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;

4:15  og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;

4:16  den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:

4:17  Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?

4:18  Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,

4:19  endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;

4:20  fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.

4:21  Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.