DaOT1871NT1907 - Job - 22

22:1  Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

22:2  Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.

22:3  Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?

22:4  Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?

22:5  Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?

22:6  Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.

22:7  Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.

22:8  Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.

22:9  Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.

22:10  Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.

22:11  Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?

22:12  Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!

22:13  Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?

22:14  Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.

22:15  Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,

22:16  de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;

22:17  de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.

22:18  Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.

22:19  De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:

22:20  „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.

22:21  Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.

22:22  Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!

22:23  Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.

22:24  Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:

22:25  Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.

22:26  Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.

22:27  Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.

22:28  Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.

22:29  Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.

22:30  Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.