DaOT1871NT1907 - Job - 37

37:1  Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.

37:2  Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.

37:3  Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.

37:4  Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.

37:5  Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.

37:6  Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.

37:7  Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.

37:8  Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.

37:9  Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.

37:10  Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.

37:11  Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.

37:12  Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:

37:13  Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.

37:14  Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!

37:15  Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?

37:16  Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?

37:17  du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?

37:18  Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?

37:19  Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.

37:20  Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?

37:21  Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.

37:22  Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.

37:23  Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.

37:24  Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.