DaOT1871NT1907 - Job - 11

11:1  Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

11:2  Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

11:3  Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

11:4  Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

11:5  Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

11:6  og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

11:7  Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

11:8  Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide?

11:9  Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

11:10  Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

11:11  Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

11:12  Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

11:13  Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

11:14  dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

11:15  da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

11:16  Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

11:17  Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

11:18  Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

11:19  Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

11:20  Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.