DaOT1871NT1907 - Proverbs - 18

18:1  Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.

18:2  Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

18:3  Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.

18:4  Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.

18:5  Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.

18:6  Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.

18:7  Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

18:8  En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

18:9  Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.

18:10  Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

18:11  Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.

18:12  Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.

18:13  Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.

18:14  En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?

18:15  Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.

18:16  Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.

18:17  Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.

18:18  Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.

18:19  En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.

18:20  En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.

18:21  Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.

18:22  Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

18:23  Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.

18:24  En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.