DaOT1871NT1907 - Psalms - 66

66:1  Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

66:2  Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

66:3  Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

66:4  Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. Sela.

66:5  Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

66:6  Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

66:7  Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. Sela.

66:8  I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

66:9  Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

66:10  Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

66:11  Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

66:12  Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

66:13  Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,

66:14  dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

66:15  Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. Sela.

66:16  Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

66:17  Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

66:18  Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

66:19  Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

66:20  Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!