DaOT1931NT1907 - Psalms - 66

66:1  Til Sangmesteren. En Sang. En Salme. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

66:2  lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

66:3  sig til Gud: »Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

66:4  al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.« — Sela.

66:5  Kom hid og se, hvad Gud har gjort, i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

66:6  Han forvandlede Hav til Land, de vandred til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.

66:7  Han hersker med Vælde for evigt, paa Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. — Sela.

66:8  I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,

66:9  han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

66:10  Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

66:11  i Fængsel bragte du os, lagde Tynge paa vore Lænder,

66:12  lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

66:13  Med Brændofre vil jeg gaa ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,

66:14  dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.

66:15  Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. — Sela.

66:16  Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

66:17  Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

66:18  Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

66:19  visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

66:20  Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!