DaOT1931NT1907 - Psalms - 72

72:1  Af Salomo. Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,

72:2  saa han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!

72:3  Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.

72:4  De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slaar Voldsmanden ned.

72:5  Han skal leve, saa længe Solen lyser og Maanen skinner, fra Slægt til Slægt.

72:6  Han kommer som Regn paa slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;

72:7  i hans Dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred raader, til Maanen forgaar.

72:8  Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;

72:9  hans Avindsmænd bøjer Knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;

72:10  Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;

72:11  alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

72:12  Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,

72:13  ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;

72:14  han skal fri deres Sjæle fra Uret og Vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.

72:15  Maatte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.

72:16  Korn skal der være i Overflod i Landet, paa Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.

72:17  Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

72:18  Lovet være Gud HERREN, Israels Gud, som ene gør Undergerninger,

72:19  og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!

72:20  Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.